Top
Menu Luk
Matematik

Matematisk nørd


”Jeg har altid været rigtig god til regning og matematik. Faktisk må jeg ofte svare på venner og families spørgsmål angående tal. Jeg synes, det er spændende, og min hjerne fungerer matematisk. Jeg er absolut ikke sproglig. Men når det kommer til økonomien i min virksomhed og til mine regnskaber, er jeg temmelig ligeglad. Jeg synes bare ikke, det er spændende. Jeg elsker det, jeg laver, men jeg gider ikke holde styr på økonomien. Jeg bruger revisor Kim Hersland, og jeg stoler 100 procent på ham”, fortæller Lasse, der i næsten 20 år har haft en enmandsvirksomhed, hvor han laver hjemmesider. Han elsker at nørde med html og det visuelle udtryk. Tit arbejder han 12 timer i døgnet, og han er tit den sidste, der går, fra det fælleskontor, han sidder på. Der er ingen tvivl om, at han er passioneret omkring det, han laver, og heller ikke om, at han er lidt af en nørd.

Topprofessionel og populær

Hans kontorplads rummer et overfyldt skrivebord, spækket med bøger, små tegneseriefigurer og adskillige LEGO-kreationer, og hans reol på fælleskontoret roder og bugner, mens hans plads på væggen er prydet af Star Wars-plakater og andre ”barnlige” ting. Han er populær som webudvikler, og selvom han roder lidt og virker lidt nørdet, er der ingen tvivl om, at han har styr på det, han laver. Hans liste over tilfredse kunder er alenlang, og de websites, han viser mig, som han har lavet, ser topprofessionelle ud.

Gider ikke regnskaber

Men selvom man kan skrue hjemmesider sammen og lynhurtigt udregne kvadratroden af et givent tal i hovedet, betyder det ikke, at man er god til regnskaber. Eller måske rettere, at man gider. ”Jeg ville ganske givet sagtens kunne, hvis jeg ville, men jeg overlader økonomien til Kim Hersland, for jeg gider ganske enkelt ikke, og når man ikke gider, bliver det noget juks. Kim Hersland gider derimod godt, og han er super dygtig til det – hvorfor skulle jeg så ligge pog rode med det?”, spørger Lasse og nørder videre med den html-kodning, han er i gang med på skærmen foran sig.